Rikke Thor Tlf 22471295 rikkethor@rikkethor.dk

Rikke Thor

Født 1960

 

 

Aktuelt - læs mine spørgsmål og svar i brevkassen i ugeavisen Svendborg


Uddannelser / kurser:

1 årig Sexologisk uddannelse ”basissexologi” 2005
2 årig Sexologisk uddannelse "specialist i sexologisk counselling" 2008

med autorisation fra NACS (Nordisk forening for klinisk sexologi www.NACS.eu)
Begge uddannelser er taget gennem DACS ”Dansk forening for klinisk sexologi” www.klinisksexologi.dk

Sygeplejerske i 1984 fra Bispebjerg hospital

Kurser om porno, pædagogik og tidssvarende seksualundervisning. Bl.a. gennem foreningen: Sex og Samfund som jeg også samarbejder med i forhold til undervisning bl.a. på seminarier.

2 årig terapeutisk uddannelse i kommunikation, healing og drømmeforståelse, hos Bodil Egebjerg, Linkenkærsvej, Svendborg, (uddannet hos Bob Moore i Ringkøbing) 1997.

NLP practitioner-uddannelse i 2009 fra: Dansk NLP center i Århus

Kurser om parterapi - bl.a. 2 dages internatkursus i 2006 med David Snarch (forfatteren til  "Det passionerede ægteskab").

Seksualitets - og kærligheds ugekurser med sexologerne: Maria Marcus og Per Holm Knudsen - på Ærø - som kursist år 2004, 2007, 2008, - og som medhjælper / kursist i 2009 og 2010 + planlægger også at tage med i 2011. Læs mere: M&K kurser

Kurser i personlig udvikling: Lakha lama i København, på Martinus center Klint, 2 ugekurser med bodynamic terapeuter, grundkursus i Kinesiologi, drømmekurser mv.

Egen terapi - i flere perioder, - startende i 1975, hos psykologer og psykoterapeuter i København og Svendborg.

Supervision hos sexolog efter behov

Erfaring:

Emnet sex og seksualitet har altid inspireret og udfordret mig, både personligt og fagligt.

Det at få lyst til at arbejde professionelt med sex og seksualitet - og hjælpe andre mennesker med at forstå deres egen seksualitet og få den til at blomstre – er blevet vakt gennem min egen personlige udvikling – egne besværligheder og glæder - , gennem mit arbejde som sygeplejerske, senere med seksualundervisningen af unge, gennem mit øvrige arbejde med at uddanne fagpersoner og andre - og  gennem mine uddannelser i bl.a. DACS.
Jeg har set hvor lidt emnet seksualitet fylder i hospitalsverdenen,-  selvom praktisk taget alle sygdomme og indlæggelser, indvirker på vores seksualitet - og hvor lidt det prioriteres som et menneskeligt fundamentalt behov - selvom det for de fleste mennesker er fundamentalt vigtigt - og noget af det, der er med til at give livslyst og livsglæde, så man netop kan komme gennem svære perioder. Jeg har også oplevet hvor lidt seksualundervisningen - især af de sårbare grupper såsom udviklingshæmmede - , prioriteres i mange kommuner, og sidst har jeg fundet ud af hvor tabubelagt små børns nysgerrighed mht. krop og seksualitet, stadig er i mange institutioner og blandt forældre. Så der er nok at tage fat på......

Sygeplejerske i årene 1984 - 1996: - på medicinsk afd.BBH og Skt lukas stiftelsen, været afdelingssygelplejerske på medicinsk modtage afdeling Lukas stiftelsen, hjemmesygeplejerske på Østerbro i København, RH barselsgang.

Siden 1996 har jeg arbejdet på barselsgangen afd. D 2 i Svendborg og har stadig nogle få vagter en gang imellem.
Jeg har i næsten lige så mange år arbejdet på præventionsklinikken på Svendborg sygehus. Præventionsklinikken blev lukket 1.1.09, men seksualundervisningen af unge i Svendborg kommune fortsætter i "Sund Sex Skolen" www.sundsexskolen.dk.
På D2 har jeg talt med mange nye familier om samliv, sexualitet og præventionsvalg efter fødslen. I 2 år afholdt jeg - på D2 - aftener for nybagte familer - 2-3 måneder efter fødslen med fokus på samliv og præventionsvalg. Disse aftener blev desværre sparet væk.

1999 - startede jeg på seksualundervisning af skoleklasser, specialklasser, efterskoler samt mødre grupper, mest under dengang ”Præventionsskolen” i Svendborg, som nu hedder Sund Sex Skolen. Jeg underviser nu ca. 150 skoleklasser/grupper om året, heraf mange efterskoler, opholdssteder, ungdomsklubber, specialklasser mv. på Fyn.

Fra 2002 - undervisning på lærerseminarier,bl.a. Ribe og Skårup seminarium. Jeg afholder temadage om seksualitet og seksualundervisning for lærere, sundhedsplejersker, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter mv. og foredrag om seksualitet flere steder i landet. Læs mere under: foredrag .
Jeg har de sidste år også været ude og afholde en del forældremøder for forældre til handicappede børn, om børn/unge og seksualitet.

Fra 2005 - Klienter i sexologisk rådgivning /samlivsterapi - individuelt og par, - med mange forskellige problemstillinger - i mine klientrum på Sandtoften 6. Læs mere: sexologisk rådgivning og samlivsterapi

Fra 2007 - undervisning af skoleklasser og andre ungdomsgrupper på præventionsklinikken i Odense. www.tigergaardenfyn.dk

Fra 1.januar 2008 ansat som koordinator / supervisor og underviser på Sund Sex Skolen i Svendborg Kommune. Jeg har desuden udarbejdet og været med til at designe Sund Sex Skolens hjemmeside, hvor jeg bl.a. besvarer spørgsmål i en brevkasse for unge: www.sundsexskolen.dk

Siden sept.2008 afholdt massagekurser for par sammen med healing og tantra - massageterapeut Anne Olafsbye Jakobsen,- se mere om dette under: Nyheder og kurser

 

Fra sept. 2009 brevkasse i ugeavisen Svendborg. Skriv spørgsmål til denne brevkasse, som kører ca. hver 14.dag, - på rt@rikkethor.dk, husk at skrive at spørgsmålet er til denne brevkasse. Læs breve i brevkassen her: Ugeavisen svendborg brevkasse svar

Fra 1.januar 2010

Tilknyttet som sexolog ved rehabiliterings Center for kræftramte -  Dallund - på Nordfyn, som oplægsholder og med individuel / par rådgivning. Klik på linket og læs mere om dette helt specielle sted, hvor kræftramte, - i meget dejlige omgivelser på det smukke gamle slot - kan få mod og livslyst til at starte på en frisk efter en kræftsygdom.

 

2010 Jeg har endvidere lavet artikler om Sund Sex Skolens undervisning og om små børn og seksualitet, til fagblade.

Læs her på side 56 - 59 i "fagbladet "Sygeplejersken" om Sund Sex Skolen Sygeplejersken nr. 5 2010

Læs her artikel om små børn og seksualitet i "Far, mor og børn" nr. 2 2010

 

Kontakt mig pr. mail eller telefon, hvis I vil vide mere : )

                                                                             

 



Rikke Thor - Sandtoften 6, 5700 Svendborg - tlf. 22471295 - rt@rikkethor.dk - www.rikkethor.dk